Indtast din søgning
 
0
0,00 DKK
0

Montering af klistermærker

Har du brug for hjælp til montering af klistermærker?
Så se med her 👇

Hvad skal du bruge til montering af klistermærker?

  1. Saks
  2. Hobbykniv
  3. Isopropylalkohol eller evt. husholdningssprit.
  4. Rene fnugfri klude
  5. Skraber eller evt. plastikkort/kreditkort
  6. Hårtørrer eller Justerbar varmepistol
  7. Et lokale med en temperatur på min. 20 grader.

1. Rengøring før montering af klistermærker

Start med at vaske evt. skidt og jord af med sæbevand. Derefter rengøres alle overflade 2-3 gange med Isopropyl alkohol eller evt. husholdningssprit.

VIGTIGT: Hvis ikke alle flader er 100% rene for gammelt klister og fedtede fingre, så kan klistermærkerne ikke side fast på overfladen! 
Brug IKKE acetone, benzin eller andre opløsningsmidler til rengøring, da det ødelægger klistermærkerne.

2. Klargøring før montering af klistermærker

Start med at danne dig et overblik over hvor det forskellige klistermærker skal side. Klistermærkerne sidder normalt i en tilfældig rækkefølge på arket for at spare plads.

Klip de enkelte stykker ud og klip det overskydende bagliner tæt på klistermærket. 

Læg de enkelt stykker på et fladt underlag, så du får et overblik over hvor det enkelte stykker skal side.

VIGTIGT: Temperaturen i lokalet bør være min. 20 grader.

3. Montering af klistermærker

Hvis du har modtaget en guide med rækkefølgen af monteringen, så følg den. Hvis ikke så start med de nemmeste klistermærker først.
Vær opmærksom på hvordan stykkerne skal passe sammen inden du begynder at montere.

Små klistermærker kan baglineren fjernes helt inden montering. Ved montering af store klistermærker anbefaler vi at baglineren kun fjernes delvist.
Ved montering af store klistermærker kan det være en fordel at fjerne en stribe af bagligneren på midten af klistermærket, så det kun hæfter på midten.

Hold klistermærket over den rette position og hæft klisteret i den ene side. Tryk herefter klistermærket fast med skraberen eller tommelfingeren så du skubber alle luftbobler ud mod kanten.
Hvis klistermærket sidder skævt eller der er luftbobler, så træk klistermærket af igen og start forfra.

Hvis klistermærket skal over en kant eller en skarp kurve anbefaler vi at du varmer klistermærket let med hårtørreren. Pas på med at varme for meget!

Evt. folder og krøller på klistermærket, som opstår ved montering kan afhjælpes ved at varme med hårtørreren og trykke folden ud med en finger eller skraberen.

Når alle stykker er monteret skal de varmes let med hårtørreren og trykkes fast med en tommelfinger eller skraberen. Evt. luftbobler kan punkteres med en nål.

VIGTIGT: Hvis du varmer klistermærkerne for meget ved montering , så vil klistermærkerne strække sig og mistet pasformen og forringe vedhæftningsevnen.
Klistermærkerne skal sidde i min. 24 timer ved 20 grader før brug.
Brug IKKE sæbevand til montering da det ødelægger limen.

 
Copyright © 2020 Nebu. Alle rettigheder forbeholdes.